CA-PA gør status over 2010 og ser frem mod 2011.
2010 er nu ved at rinde ud og det er tid til at gøre status over det forgangne år.
I 2010 har vi set vores kerneområde omkring musicals og teatre udvikle sig. Et område som har budt på nye interessante løsningsmodeller og samarbejder. 2010 har også været året, hvor mange kunder endnu en gang har valgt at bruge vores ekspertise og udstyr. Det er noget, som vi er meget glade for. Når man har arbejdet sammen med de samme kunder i gennem 18 – 21 år er det noget vi kun kan være stolte af. Vi ser ligeledes frem til at kunne etablere nye kundeforhold i 2011.
Produktmæssigt har investeringerne i L-acoustics højttalersystemer, DiGiCo digitale mixere og Audio Technica trådløse systemer virkelig båret frugt. Specielt disse producenter er noget vi og vores kunder har været rigtig glade for at arbejde med. Det er produkter vi ser frem til at udvikle os på.
Ser vi frem mod 2011 er det et år vi glæder os til at begynde på. Der er allerede nu produktioner fra 2010 i kalenderen og nye kunder har bekræftet samarbejde i 2011. Specielt på musical og teaterområdet bliver 2011 og 2012 nogle rigtig spændende år.
På investeringsområdet er der en række spændende produkter vi ser frem til at arbejde med og kunne tilbyde vores kunder.
Vores konklusion er at CA-PA er i en god udvikling og vi ser antallet af fast kundearrangementer vokse. Vi vil fortsat arbejde på at tilbyde vores kunder spændende og innovative løsninger med et engageret personale.
Vi vil gerne takke alle vores kunder og leverandører for et spændende år og ser frem til endnu et godt samarbejde i 2011.
